Forstå kræfterne - og løb bedre

Hvis du endu ikke har set lyset, får du chancen i dette blogindlæg: Løb klogere!

Du bruger en masse kræfter på at bremse dig selv, når du løber. Specielt hvis du ikke ved, hvad der får dig til at bevæge dig. Måske gør dette indlæg dig klogere - og til en bedre løber. 

Når vi løber, bruger vi de fleste af vores kræfter på stabilisering af kroppen - ikke på fremdrift. Stabillisering kan være et ganske krævende arbejde. Men selve den fremadrettede bevægelse opstår i første omgang helt uden vores aktive indblanding.

Det er langhåret snak, men fortvivl ikke, hvis du ikke forstår det - jeg demonstrerer det gerne for din krop ved lejlighed. Husk, at egne oplevelser er en højere sandhed, end noget man har læst!

Mist balancen
Nu starter vi: Forestil dig en taburet med tre ben. Hvis du fjerner det ene ben, vælter taburetten. Taburetten vælter i den retning, hvor det manglende ben var. Tyngdekraften får taburetten til at vælte på grund af den ubalance, der er skabt.

Det samme gør sig gældende, når vi løber. Står vi stille i en balanceposition, vil en række muskler være aktiveret for at opretholde vores balance. Dette sker, uden at vi behøver tænke over det.

Ønsker vi at bevæge os i en given retning, skal vi først tænke tanken. Herefter vil nogle af stabilliseringsmusklerne afspændes, og vi vil bevæge os i den ønskede retning. Vi har altså fjernet et "taburetben," så vi mister balancen og "vælter" i den ønskede retning. Vi vælter, fordi vi har en masse, som tiltrækkes af jordklodens tyngdekraft.

Her vil nogle sikkert indvende, at tyngdekraften er en nedadrettet kraft, som ikke kan rettes fremad. Det er korrekt. Men de glemmer at "taburetten" har flere ben. De stirrer sig blinde i trykpladedata og udviser manglende evne til at udfolde og overskue basal viden om fysiske love til noget så komplekst som “hvad er det min krop gør, når den bevæger sig.” Den slags kræver ud over kendskab til Newtons bevægelseslove noget så uakademisk som kropsbevidsthed. Her rækker en bachelor i idræt eller en imponerende personlig rekord på halvmaratondistancen sjældent.

Tør du se dig selv, når du løber?

Sætter du af, eller bliver du sat af?
Ifølge Newtons 3. lov - loven om aktion og reaktion - vil vi påvirke jorden med en modsatrettet kraft, når vi falder fremad. Dette er let at fejltolke: Er det den fremadrettede bevægelse, der skaber den bagudrettede kraft - eller er det den bagudrettede kraft, der skaber den fremadrettede?

Den fremadrettede bevægelse skabes først (gennem “faldet”) ved at fjerne den muskelspænding, vi opretholder vores balance med. Herved opstår en modsatrettet kraft. Men hvis vi undlader at miste balancen først (altså lader være med at fjerne et “taburetben”), vil vi kun kunne skabe en bevægelse opad, dvs. modsat tyngdekraften - og på den måde løber vi ingen steder.

Vi er nødt til også at bevæge os opad for at genvinde den højde, vi taber på grund af “faldet.” Men den genvinder vi ikke i form af det, vi normalt kalder afsæt. Det sker derimod helt automatisk og ubevidst (gennem en stabilliseringsfunktion, der er i forbindelse med vores balanceevne og proprioception, dvs. muskel- og ledsans). Og det sker langt tidligere i skridtafviklingen, end vi opfatter, nemlig idet vi passerer vores balancepunkt. 

I dette videoklip kan du se, hvornår musklerne aktiveres, når sprinteren (og dopingdømte) Asafa Powell løber:

Slip bremsen
I det hele taget skal vi gøre meget mindre, end vi tror, når vi løber. Ellers kommer vi let til at bruge kræfterne forkert, så vi bremser os selv og pådrager os unødige overbelastningskader. 

Ikke mindst ved løb ned ad bakke er det tydeligt at iagttage løbere, der bremser sig selv. Det er spild af kræfter at løbe med en fod på speederen, samtidig med at man bremser!

Meget forsimplet udtrykt handler løb om at komme fra fald til fald - så hurtigt som muligt og uden at bremse os selv. Det gør vi ved at lande så tæt på vores balanceposition som muligt, dvs. nærmest under kroppen.

Sådan flytter du benene
Men hvis vi reelt ikke skal gøre noget for at bevæge os fremad, hvad skal vi så gøre? Jo, når overkroppen "vælter" fremad, skal vi have understellet til at følge med. Vi skal altså flytte benene under os.

Det er nemmere, end vi gør det til. Alt, hvad vi behøver at gøre, er, at løfte foden op under os. Foden  skal løftes den korteste vej op under hoften ved hjælp af musklerne på bagsiden af låret. (Andre muskler er også involveret, men det er primært til stabillisering). 

Hvor højt foden løftes er afhængigt af farten. Set udefra foretager foden en cirkelbevægelse, men det skyldes, at fodens bevæger sig hurtigere fremad, fordi svingbenet (radius) bliver kortere, når foden løftes. 

Er du ligeglad med hvordan - så løb bare som du plejer.

Snyd ikke dig selv
Løb er dog langt fra kun et spørgsmål om teknik og fysikkens love. Vores fysiologiske forudsætninger som kredsløb, iltoptagelse, muskelceller og energiomsætning er faktorer, vi ikke kommer uden om. Kun til en vis grænse kan vi forbedre os ud fra disse individuelle forudsætninger. Derfor kan to personer, der træner ens, aldrig forvente at få samme udbytte af træningen. 

Men hvis man glemmer at arbejde med teknikken, snyder man altså sig selv - både i forhold til at undgå skader og blive en mere effektiv løber. 

Ved at blive bevidst om de fysiske kræfter og love, man er underlagt som løber, bliver det lettere at forstå, hvordan man bliver en bedre løber. Man bliver nemlig ikke kun hurtig ved at træne mere - man bliver også hurtigere ved at løbe bedre.